Guide

Guide

Rejseguider

Pernille og Louise er begge ansat som rejseguider hos rejseselskabet "Tyrkietseksperten", eller "Scanways" som det også hedder.
De er nu på farten rundt om i verden.
Pernille har været i Goa, Indien og Louise i Phuket, Thailand.
I 2008 og 09 har de begge valgt at arbejde i Marmaris, Tyrkiet.

Opdateringer fra Thailand...

RejseguiderPosted by Louise Rasmussen Sat, January 26, 2008 17:09:54

Den sidste tid er for mig fløjet afsted, og jeg beklager at jeg ikke har fået skrevet mere herinde. Det er sådan, at når jeg først har fået fri, så er jeg simpelthen så træt, at jeg ikke orker det mindste. Lige uden for hotellet hvor jeg bor, ligger der en masse barer... og de larmer!!! Normalt kan jeg ikke sove når der er larm, men her sover jeg mig fra alt - dog heldigvis ikke mit vækkeur!! Det ville jo være katastrofalt!!

Der er noget der hedder Phuket Fantasea hernede. Det er en stor "fantasiverden" (forlystelsespark om du vil) - men det er simpelthen så fascinerende en park!!! Den er kæmpe stor og der er nok at give sig til. Man kan skyde med bolde osv. og vinde bamser, man kan ride på elefanter, blive sminket og klædt ud som... (ja... thaidamer i virkelig flot tøj? Ved egentlig ikke hvad de hedder!) osv. osv. Herinde ligger der også en "mini zoo" - dvs. at det selvfølgelig ikke er en rigtig zoologisk have, men her er der bygget en verden op som... jamen som ikke kan beskrives.. jeg håber I kan få bare lidt ud af billederne.. Der er påfugle i almindelige påfugle-farver og hvide på-fugle, der er papegøjer (ikke spærret inde), en hel "musse-verden" (altså ikke vores Musse, men altså mus), geder, slanger og tigere.

Inde i parken ligger også Asiens buffét.. plads til 3000 mennesker!! Og FANTASTISK mad!!! Nå, men det vigtigste ved hele Fantasea er det store show som starter hver aften kl. 21. Det er en fortælling om prinsen og elefanten. Det er virkelig flot!!! I det her show er der elefanter med (faktisk er der 17 elefanter på scenen på et tidspunkt), tigere, geder, duer, høns, ponyer og en eller anden slags ko/okse/bøffel... hvad ved jeg?! Der udover er der et hav af mennesker!!! De kommer rundt blandt publikum og ned fra loftet og jeg ved ikke hvad!! Det er svært at forklare, og man må ikke tage billeder derinde, så jeg har købt en dvd derfra. Lige inden showet har man også mulighed for at få taget billeder med tigerunger... Egentlig er det jo vanvittigt synd, men man er nødt til at tænke på, at det altså er Thailand vi er i, og ikke DK.. Sikkert svært at forstå, men sådan er det med mange ting... bare vent! Nå, men bagefter kan man altså få taget billeder med de meget unge elefanter - de er noget så nuttet - sidst fik vi dem til at stå på bagben mens vi fik taget billede :)

Udover Fantasea, så har jeg også været på Ø-landsbytur. Det er på en Ø der hedder Yau Yai. Her var vi bl.a. ude og se hvordan aberne har arbejde hvor de plukker kokkosnødder. De bliver "styret" af en "abemand" (ved ikke hvad sådan en hedder, men altså ham som ejer aberne). De er trænet til at adlyde hans stemme og så springer de altså fra palme til palme og plukker kokkosnødder. Så kommer aben ned på jorden og demonstrerer hvordan den egentlig får kokkosnødden fri oppe i palmen. På turen er man også ude at snorkle... her kan man altså se de flotteste og underligste fisk... der er tigerfisk, papegøje fisk og klovnefisk (den fra tegnefilmen "Find Nemo" eller hvad den nu hedder) - der er også mange andre fisk, men dem ved jeg ikke hvad hedder. Og så er der koraller... i alle mulige farver!! Korallerne må man ikke tage med hjem - heller ikke selvom de er døde og skyllet op på land.. De er nemlig over 1000 år om at komme igen.

Nå.. Jeg har også været på Khao Lak.. Det er en tur hvor man først er ude at ride på elefanter... Sidst jeg var afsted, var den elefant jeg red på, en smule fræk! Den ville ikke rigtig høre efter hvad Mahutten sagde (mahut = ham der ridder elefanten - på mit velkomstmøde kaldte jeg det for en "elefantchauffør" fordi jeg ikke vidste hvad det hed (!) ), men det gik nu ganske fint - tror bare den gerne ville spise :) Så fodrede vi dem bagefter. Derefter tager man ud og ser et politiskib som under Tsunamien blev skyllet 4km. ind på land - her ligger det endnu. Normalt plejer der at være en masse billeder af folk som stadig er savnet, men det var der (heldigvis!) ikke den dag jeg var der! Derefter skal man ud og sejle på bambustømmerflåde.. Man skal ikke selv sejle, det sørger en lille thai-mand for, man skal bare nyde turen på "floden" gennem regnskoven. Da jeg var afsted stoppede thai-manden tømmerflåden et par gange.. 2 gange for at vise mig en sort og gul slange som lå oppe i træerne og et par gange for at vise mig fisk og frøer (STORE frøer!!!) Og så skal man ud til et vandfald.. der må jeg skuffe jer... vandfald udenfor regntiden er altså ret så skuffende!!! Der er jo næsten ingen vand!

Ellers så har jeg været på Phi Phi.. Jeg har været på Maya Beach (der hvor "The Beach" med Leonardi DeCaprio blev optaget) og jeg har været på Monkey Beach. Her lever der vilde aber som man kan fodre med bananer. Man må ikke røre, da de godt kan finde på at bide eller angribe. Men det var en fed oplevelse!!

Så har vi været ude at se "Wat Chalong" (tror det staves sådan) - det vigtigste tempel på Phuket. Det var virkelig flot!! Men i min verden, så er deres livsstil altså lidt underlig... Budhisme... At tro på, at livet er en lang lidelse og at det bare gælder om at komme videre og blive genfødt indtil man når det største, nemlig Nirvana!!! Fx er der masser af hjemløse hunde hernede... men der er ingen der er onde ved dem og de er altså godt tykke alle sammen..af den grund, at man jo kunne risikere, at det var ens bedstefar eller oldefar eller hvad nu, som var blevet genfødt som fx hund! Meget mystisk!!!

I onsdags havde AnneMette (hende jeg også boede med på Guideskolen) fri sammen. Vi tilbragte 3 timer hos massøren, hvor vi startede med at få fodbad, dampbad, peeling (fik skrubbet hele kroppen så der bliver fjernet døde hudceller), og thai-massage! Se dét kunne man godt vænne sig til!! Derefter gik vi på stranden... efter en time spiste vi en burger og gik hjem og sov! Det var alt alt for varmt!!

Nå... til det jeg har glædet mig allermest til at fortælle!!! Om min nye ven Bobby!!! Bobby er en lille abeunge på 1 år, som sidste år blev forladt af sin mor, og så er der et firma som vi har udflugter gennem, som har taget den til sig. Den er noget så dejlig!! Den sprang rundt vd bordene mellem menneskerne mens vi ventede på at komme ud at river rafte og da vi kørte i bil hen for at ridde på elefanter var den med i bilen. Bilen er sådan en med lad med siddepladser, så den er åben. Her sprang Bobby altså bare rundt mens vi kørte. Da vi så kom over til elefanterne var Bobby helt legesyg! Han sprang rundt i træerne og legede med alt han kunne finde. Thai'erne sang nogle sange, og hver gang de sang, kom Bobby løbende hen og holdte dem for munden - den kunne ikke li' når de sang :) Men så blev Bobby træt... Og så ville han putte... ved mig :) Så resten af dagen gik jeg rundt med Bobby som var han en lille baby. Han puttede sig ind til mig, gav mig knuser og kiggede endda på kamaraet da Jakob (en af de andre guider) sagde hans navn for at tage billeder af mig og Bobby! Så måske er jeg blevet lidt forelsket!!!

Nå.. jeg skal i lufthavnen i morgen tidlig.. skal køre her fra hotellet ud til et andet hotel og hente gæster kl. 6 - så jeg tror jeg vil sove nu... kl. er nemlig 23.10.

Jeg ligger lige lidt billeder ind af bl.a. Bobby og mig og ellers ligger jeg resten ind en anden dag, da det tager så lang tid!

Mange knus fra Louise :)

  • Comments(0)//guide.one2.dk/#post25