Guide

Guide

Rejseguider

Pernille og Louise er begge ansat som rejseguider hos rejseselskabet "Tyrkietseksperten", eller "Scanways" som det også hedder.
De er nu på farten rundt om i verden.
Pernille har været i Goa, Indien og Louise i Phuket, Thailand.
I 2008 og 09 har de begge valgt at arbejde i Marmaris, Tyrkiet.

Det sidste fra Thailand og starten på noget nyt..

RejseguiderPosted by Louise Rasmussen Mon, March 24, 2008 22:51:36

Min allersidste dag i Thailand foregik UDEN tømmermænd (!) sammen med Jacob - en af guiderne. Jacob lejede en kæmpe motorcykel og så kørte vi ellers rundt på Phuket. Vi startede med at køre til Phuket Aquarium - eller dvs. at vi PRØVEDE at finde derhen.. Men min stedsans er jo lig nul og Jacobs er bestemt ikke bedre!Så da vi nåede ind til Phuket Town var vi altså ret lost!!! Så der holdte vi på en kæmpe mortorcykel, mig med kameraet i hånden - for at se Jacob vende og dreje vores medbragte kort - det var simpelthen et mindeværdigt øjeblik!! Kortet hjalp os ikke meget... Det er liiiidt svært at finde vej på et kort når man ikke engang kan finde ud af hvor man er derpå! Så til vores held kom der en scootertaxi forbi - han tilbød at følge os ud til den store vej (som vi heller ikke vidste hvor var) og så skulle vi bare ligeud! Så vi takkede ja. Da vi kom til den store vej fik den rare mand lidt penge og af sted med os det gik! Og pludselig... Så var vi på en skide industrihavn!!! Kortet frem igen... Det opgav vi dog hurtigt! Men men men... Vi fandt det til sidst!! Phuket Aquarium er et sted med maaange forskellige fisk! Bl.a. den største fisk jeg i mit liv har set!! Det hedder en "Giant Grouper" - jeg ved ikke hvad det er for en fisk på dansk, men den var godt nok stor!! Den kan blive op til 270cm lang og veje op til 300 kg.!!! Ordentlig krabat!! Der var også skildpadder... MANGE skildpadder! Små og store og KÆMPE havskildpadder! Man måtte ikke røre, men altså... det var vi jo nødt til at prøve! Da vi ikke gad glo på fisk mere, kørte vi ind til Phuket Town igen, hvor vi spiste frokost. Derefter kørte vi til et Gibbon abe rehabiliteringscenter oppe mod nord (Phuket Aquarium ligge i syd - helt nede i spidsen af Phuket). Det er to englændere som har centeret.. Jacob syntes det var spændende de første 5min., men jeg derimod syntes at det var enormt spændende! Alle aberne har levet et tragisk liv tidligere. På centeret passer de dem og forbereder dem på at blive sluppet ud i det fri når de er klar til det! Desværre er det langt fra alle aberne som bliver sat ud igen. Nogen af dem er så traumatiseret fra dyremishandling osv. at de umuligt vil kunne klare sig i det fri! Aberne lever i store burer i centeret som ligger inde i en skov (en slags jungle), og ved alle burerne er der en historie om den enkeltes abes liv fra den blev født og frem til i dag samt dens fremtidige situation. Det var fantastisk at se, at der rent faktisk er mennesker som gør alt hvad de overhovedet kan for at hjælpe de stakkels dyr! Den times tid jeg gik rundt og kiggede på centeret (det er meget lille, men med ufatteligt meget at læse) gik jeg med en konstant klump i halsen! Vi fik noget materiale om stedet osv. og hvis man havde set en gibbonabe blive udsat for dyreplageri kunne man skrive det i en bog, hvor man skulle udfylde hvor og hvornår osv. Dette benyttede jeg mig af, da der på gaden i Patong er en mand med en lille gibbonabe (præcis sådan en som Buddy, bare sort) som han står med om aftenen og så kan få taget billeder med den! Og selvfølgelig donerede jeg jo også penge til projektet! Hvis jeg nogensinde kommer til Thailand igen, vil jeg helt klart tage derop igen, da det var en af de ting som gjorde meget stort indtryk på mig!

Nå... men altså... så kom dagen!!! Den nye McDonalds åbnede!!!! Juhuuu!!! Så der måtte Anne Mette, Nina, Randi og jeg jo lige ned... :)

Så kom den sidste tid i Thailand for mig... At jeg skulle hjem kom meget pludseligt.. Fik én time til at beslutte om jeg ville rejse hjem to dage senere... Så det skulle jo gå stærkt.. Jeg ville gerne blive dernede, men at tage hjem betød jo, at jeg ville få muligheden for at rejse til Goa og besøge Pernille sammen med mor og far. Så beslutningen blev at jeg tog hjem! Det var ikke særlig fedt at fortælle de andre at jeg skulle hjem. Slet ikke Nina og BESTEMT IKKE Anne Mette! Det er to fantastiske piger som jeg håber I kommer til at møde en dag - de har gjort Thailand så meget bedre!! Jeg måtte ikke sige det til nogen, at jeg skulle hjem, det skulle siges på et møde vi holdte samme aften! Dog fik jeg alligevel lov til at sige det til Anne Mette. Men da vi sad på kontoret og jeg skulle sige det, kunne jeg på ingen måde kigge hverken Anne Mette eller Nina i øjnene!! Og da jeg alligevel kiggede over på Nina, sad hun med tårer i øjnene og så fuldstændig chokeret ud! Gud ske tak og lov for, at der ikke var stole nok til os alle så jeg havde fået en plads på Jacobs lår - det hjalp at han klemte min skulder da jeg begyndte at tude, for derefter at give mig et stort knus!

Men i hvert fald så er jeg nu hjemme i DK igen... Jeg og en af de andre guider (Anja) rejste sammen hjem søndag d. 9. marts. Vi skulle begge ha' vores sidste transfer ud til lufthavnen og vi skulle sørge for at alle gæsterne blev chekket ind osv. og at listerne stemte så Caner (vores agent) kunne komme videre med hans arbejde. Pludselig da vi står og venter på de sidste 4 gæster (som endnu ikke var dukket op) bliver der kaldt til boarding! What??? Det kunne jo ikke passe - vi stod jo stadig i uniform og det hele!! Men jo jo, det var rigtigt! Men vi måtte jo pænt stå og vente på de sidste. Endelig kom de. Vi fik skiftet tøj og så skulle vi ha' tjekket vores bagage ind og igennem paskontrollen... Men nårhh ja.. Caner skulle lige betale 4 dages overstay for Anja (hendes visum var udløbet 4 dage før, men så kan man bare betale sig fra det). Så det tog også sin tid. Da vi kom igennem paskontrollen og det hele var som det skulle være, var der stadig 20 min. til flyet skulle lette, så vi mente helt bestemt at cola, chips og chokolade var på sin plads! Da vi så står midt i vores store handel med diverse søde sager, kommer der pludselig en lille thai-dame hen til os... flyet ventede kun på os!!! Øv øv øv at komme ind i flyet og så sidder alle vores gæster og griner af os og siger "nå så kunne i være her!" - og der stod jeg så med en gennemsigtig pose proppet med slik og chips og cola!

Det er super godt at være hjemme igen, men hold nu op der er koldt!!! Så jeg glæder mig meget til at tage til Goa på onsdag (d. 26. marts) - mor og far har jo været der i en uge når jeg kommer, men det bliver virkelig odt at se Pernille og se hvad hun har lavet og hvor hun har boet de sidste 4 mdr.!!! En uge der og 17 dage mere i DK.... Så tager både Pernille og jeg til Marmaris i Tyrkiet, hvor vi begge har fået arbejde som guider, stadig for Scanway/TyrkietEksperten :)

  • Comments(0)//guide.one2.dk/#post29