Guide

Guide

Rejseguider

Pernille og Louise er begge ansat som rejseguider hos rejseselskabet "Tyrkietseksperten", eller "Scanways" som det også hedder.
De er nu på farten rundt om i verden.
Pernille har været i Goa, Indien og Louise i Phuket, Thailand.
I 2008 og 09 har de begge valgt at arbejde i Marmaris, Tyrkiet.

Et nyt kapitel er startet...

RejseguiderPosted by Louise Rasmussen Sat, June 13, 2009 13:29:13

Så sluttede vinteren hjemme i DK og turen gik atter til Tyrkiet. Afrejsedatoen som oprindeligt hed efter d. 20. april blev ændret midt i marts og d. 29. marts drog mor, far og jeg lige for en gangs skyld mod Billund lufthavn. Herfra gik min tur altså mod Antalya lufthavn for at ende i Alanya. Jeg ankom i Alanya omkring kl. 5 om morgenen hvor Anne Mette aka Trunte (som jeg boede med på guideskolen og arbejdede med i Thailand) stod søvndrukken og ventede på mig og mine 60 kg. bagage. Egentlig skulle jeg have boet på Hotel Vega Star i Alanya, men da Anne Mette og hendes kæreste har en lejlighed kun få 100 meter derfra var det jo oplagt at bo hos dem og få noget tid sammen med hende. Vi gik på hovedet i seng da vi kom hjem i lejligheden og næst dags morgen vågnede jeg omkring kl. 10 hvor Truntes kæreste sad i sofaen ved siden af hvor jeg sov – jeg tror han kedede sig eller sådan noget for han snakkede fra jeg slog øjnene op. Det skal lige siges at jeg aldrig har mødt ham før, så da han som det første fortalte om en nylig foretaget operation i bagdelen, blev jeg en smule overrasket, men man må da sige at det kaldes ærlighed og åbenhed J Kl. 14 skulle jeg møde på Vega Star hvor den første dag af Kick-off kurset skulle begynde. Det var en spændende dag og det var rigtig rart at få sat ansigter på alle de nye guider i Alanya. Da dagen var slut tog Trunte, jeg og hendes kæreste ud og spiste og derefter mødtes vi med Truntes kollegaer (hun arbejder i år som guide for Bravo Tours). Dagen efter stod på opgaver og tests og om aftenen var vi ude at spise sammen med alle guiderne. Den tredje dag skulle der være en overraskelse – vi skulle på Jeep Safari. Det var en dag fyldt med teambuilding og sjov og ballade – altså en rigtig sjov dag, hvor jeg var meget træt da vi kom hjem. Dagen efter havde jeg ikke noget jeg skulle lave, så der blev slappet af. Den sidste dag jeg havde i Alanya skulle jeg have nogle ting på plads mht. at være destinationschef i Marmaris, men der blev (HELDIGVIS) tid til at jeg kunne tage med 3 af guiderne til delfinshow. Det var en så fantastisk oplevelse at se de imponerende dyr lave kunstner. Vi var oppe og danse med delfinerne og efter showet fik vi taget billeder med dem mens vi fik lov til at røre ved dem også. Bedst som vi troede, at nu skulle vi tilbage mod Alanya igen, kom en tyrkisk mand og tilbød os en rundtur i parken. Parken var på det tidspunkt ikke færdig (det er en hel ny park de er ved at lave), men han viste os rundt og fortalte og fortalte og vi fik lov til at komme ned og se alle de fisk, rokker og hajer som skal være i parken – ville ønske parken skulle være i Marmaris i stedet for Alanya, for det er virkelig et imponerende projekt – er sikker på det bliver et hit! Efter rundturen gik det tilbage til Alanya og kun 3 timer senere skulle jeg videre mod Marmaris. Trunte og hendes kæreste fulgte mig til busstationen og sørgede for at jeg kom på den rigtige bus. Truntes kæreste forsikrede mig om, at når jeg efter ca. 2 timer skulle skifte bus i Antalya så ville jeg ikke få nogle problemer med min bagage – ”tyrkerne ville flyve om ørerne på mig for at hjælpe” sagde han. Men jeg så ikke nogen flyvende tyrkere – tværtimod – folk gloede mystisk på mig og mine 2 kæmpe kufferter, min kæmpe sportstaske, min computertaske, min håndbagage og min hovedpude – der var ingen hjælp at hente i hvert fald. Men jeg klarede den – min næste udfordring var jo så bare at finde den rigtige bus. På busstationen i Alanya havde jeg fået et visitkort fra Pamukkale (busselskabet) hvorpå en ansat havde skrevet noget på tyrkisk, og dette visitkort skulle jeg bare aflevere i Antalya. Jeg forstår stadig ikke tyrkisk så da jeg afleverede visitkortet grinede de af mig. Manden havde skrevet ”Hjælp mig” – men grinagtigt eller ej, så hjalp de mig da – ikke med bagagen – det var stadig mit eget problem, men de sørgede da for at jeg kom på den rigtige bus. Efter yderligere ca. 6 timers buskørsel var jeg endelig i Marmaris. Ind i en taxa, finde hotellet, tisse og sove…. Men nej stop engang… sådan gik det ikke helt. Jeg kom ind i en taxa, jeg fandt hotellet og jeg fik tisset, men bedst som jeg sidder på brættet står der pludselig en kæmpe fed stråle af vand ud af toilettet. Jeg flyver op og aner ikke hvad der sker og vandet styrter ud med fuld fart – lige ud i luften hvor det rammer døren og ALT blev plasket til. I panik og frustration går der altså lige et øjeblik før jeg opfatter hvad der sker, men det er altså sådan, at på tyrkiske toiletter sidder der sådan en dims til at skylle bagdelen med hvis man har lavet nr. 2, og jeg er altså - uden at være klar over det - kommet til at skubbe til knappen som tænder den – og selvfølgelig havde jeg jo fået skruet den HELT op. Så at jeg havde oversvømmelse på badeværelset er ikke en overdrivelse! Jeg fik dog bugt med det og endelig kunne jeg sove!

Ugen gik med at få styr på en masse ting og sager og med at hygge med Marlene, og så blev det d. 11. april hvor turen gik hjem til Billund lufthavn igen. En uges ferie i DK som gik alt for hurtig og en rigtig god 100 års fødselsdag for mor og far, og så af sted igen – endnu engang Billund lufthavn, Antalya lufthavn og så igen 6 timers bus til Marmaris. Jeg fik lige en time fra jeg kom til mit nye sted at bo i Marmaris, inden velkomstmiddag med gæsterne. Så kl. godt 22 da gæsterne var kørt hjem, var det en træt Louise som gik i seng.

Ugen gik med arbejde og hygge med Marlene og torsdag aften blev det da også til en hyggelig middag hos Camilla (en af de nye guider) efterfulgt af en bytur på Mango i Barstreet.

Sæsonen er så småt begyndt hernede – de bygger dog stadig rundt omkring og vi har heller ikke så mange gæster at holde styr på endnu, men med kun 3 guider i den her uge (uge 18) hvoraf 2 er nye samt gæster på hospitalet, så har der nu været nok at se til. Derudover fik jeg selv pludseligt brug for en læge. Jeg havde vilde mavekramper og da jeg tog over til lægen fik jeg taget blodprøver, målt blodtryk, taget temperatur, lavet afføringstest og lagt i drop – OG fik en indsprøjtning i bagdelen - IKKE NOGET DER KAN ANBEFALES!! Det er meget muligt at den indsprøjtning hjalp meget hurtigt på mavekramperne, men hvor havde jeg ondt i ballen resten af dagen!! Jeg lå i drop i 2 timer på Tepe Clinic og derefter fik jeg en recept på nogle forskellige piller. Jeg havde fået diarre! ØV ØV ØV!!! Men pillerne hjælper og jeg er ovre det igen – har kun nogle få kramper indimellem endnu.

Torsdag aften kom en af mine venner fra Izmir her til Marmaris sammen med 2 af hans kammerater for at besøge mig. Vi tog en tur på Beach Club hvor han arbejdede sidste år og de overnattede hos mig – har jo fået en lejlighed hernede hvor der er plads nok J Men allerede lørdag middag tog de af sted igen. Det var rigtig dejligt at se ham igen, men desværre ved jeg ikke hvornår jeg kommer til at se ham igen, da han ikke skal arbejde i Marmaris denne sommer.

Nå, det var den lejlighed jeg kom fra. Jeg har brugt MEGET lang tid på at finde en lejlighed til Pernille og jeg hernede. Har en ven som har hjulpet mig meget, men bedst som jeg var ved at give op, kommer Gökhan fra kontoret i tanke om et kompleks lige ved siden af hvor vi boede sidste år. Vi kørte over og så på det med det samme, og 3 timer senere flyttede jeg ind. Vi bor på 3. sal og har køkken alrum, 2 store soveværelser – hver med tilhørende store balkoner og og og…. TO BADEVÆRELSER J Den er fuldt møbleret og så er der pool område som vi deler med de andre i komplekset. Huslejen lyder på 600 TL om måneden (dvs. rundt regnet 2000 dkk) så det er så perfekt som noget overhovedet kan være!

Lørdag aften tog jeg over og besøgte Arci og Ergin – to af vores kammerater nede fra Sea Side (diskotek nede på stranden). Jeg tilbragte hele aftenen hjemme hos dem, indtil jeg næsten sad og sov i deres sofa – så var den aften også væk.

I dag har jeg været i lufthavnen på den første Arrival i Dalaman lufthavn og mens jeg står og krydser gæster af, kan jeg høre et par stykker lidt længere nede i køen som står og brokker sig. Jeg tænker at jeg venter med at kigge på dem indtil det bliver deres tur og da det så bliver deres tur og jeg kigger op på dem, så står der 3 gæster som var her flere gange sidste sæson. 3 dejlige mennesker som jeg ikke anede skulle komme i dag – jeg havde overhovedet ikke lagt mærke til deres navne på min liste – men da jeg ser hvem det er bliver jeg så glad og overrasket at jeg flyver dem om halsen. Det er 3 mennesker som sidste sæson inviterede Pernille og jeg med ud at spise og som vi havde det rigtig hyggeligt med, så den brok jeg havde hørt i køen var ren og skær for sjov. Da min arrival var slut her til aften mødtes jeg med dem nede i byen, hvor vi var ude at spise sammen – helt fantastiske mennesker som lige gjorde min dag så meget bedre J

Lige nu ligger jeg i min seng og skriver det her – jeg burde sove for omkring kl. 5 i morgen tidlig kommer Pernille (endelig) herned – glæder mig helt vildt til hun kommer – bliver så dejligt! Cathrine og Marlene kommer også tilbage i morgen tidlig – så er vi her alle sammen… Så kan sæsonen rigtig begynde!

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.