Guide

Guide

Rejseguider

Pernille og Louise er begge ansat som rejseguider hos rejseselskabet "Tyrkietseksperten", eller "Scanways" som det også hedder.
De er nu på farten rundt om i verden.
Pernille har været i Goa, Indien og Louise i Phuket, Thailand.
I 2008 og 09 har de begge valgt at arbejde i Marmaris, Tyrkiet.

The days just passes by…

RejseguiderPosted by Louise Rasmussen Fri, October 23, 2009 12:00:18

Tiden flyver stadig afsted hernede og siden jeg sidst har skrevet herinde er der sket en hel del.

D. 8. August stod der Aalborg/Milas på mit skema – så en tur i lufthavnen og hente Aalborg gæster.. Efter en forsinkelse på omkring 8 timer landede flyet endelig og ud kom mor og far – vores første (og mit eneste) besøg denne sæson.

Den første dag blev brugt med velkostmøde og byrundtur – og med lidt god overtalelsesevne fik mor og jeg overtalt far til at han skulle tage med mor i hamam (Tyrkisk bad) – luksus pakken selvfølgelig. Skeptisk som han var tog han af sted og som vi havde spået på forhånd var han vild med det. Knap så nemt gik det med barberen… Om det var fortællingen med spritten på et nybarberet ansigt, tanken om den gammeldags barberkniv eller vatpinden dyppet i sprit og sat ild til for at fjerne øre- og næsehår, det ved jeg ikke, men far var ikke til at rokke ud af stedet.

De 14 dage de var her gik alt for hurtigt. Tiden gik med en Landsbytur med Pernille som guide og en Dalyantur igen med Pernille som guide. Weekenden kom igen og det var tid til at pakke velkomstbreve – Pernille havde fået tjansen så vores kære mor mødte op på kontoret for at hjælpe til med pakkeriet. Hurtigt og effektivt fik de pakket brevene.

En tur i Barstreet på pubcrawl blev det også til – ikke som deltagende i pubcrawlen men som ”tilskuer”. Tiden kom hvor mors fødselsdag skulle holdes… Pernille og jeg havde i lang tid snakket om hvor vi skulle holde den henne – valget faldt på en lille hyggelig restaurant hvor de flot havde pyntet op med danske flag og balloner i loftet, flag på bordet, lagkage og fødselsdagssang. Efter god mad, sang og gaver gik vi videre til Malibu Beach hvor vi skulle se det fantastiske Michael Jackson show som vi også så sidste år. Endnu engang Imponerede Yigit (Michael Jackson) med sit imponerende show som denne gang blev foreviget på fars nye video kamera. Herefter sluttede en god aften – denne gang blev det ikke til noget besøg på Beach Club hvor podier og barer kunne friste danselysten hos mor. I stedet hed det hjem i seng og op igen næste morgen, hvor Pernille og jeg havde lejet en bil, lånt en kølerboks, lavet sandwich og pakket tasken med drikkevarer, tæpper, blade, osv. Kl. 11.30 hentede vi mor og far og af sti af sted det gik mod Gökova hvor picnic ved stranden var formålet… Det gik dog ikke helt som planlagt, for Pernilles og min stedsans er måske ikke helt på toppen og at finde ned til Gökova bugten var en større udfordring. Vi kørte rundt og rundt for til sidst at beslutte os for at slå lejr under en masse træer lige ud til vandet blandt alle de lokale som havde fået præcis samme idé. Dagen gik med at slappe af, bade, sole os, læse i blade og bare hygge. Da vi ikke gad mere pakkede vi sammen og kørte på marked inde i Marmaris. Enden for mors og fars ferie i Marmaris nærmede sig og da aftenen kom for hjemrejsen stod jeg og vinkede farvel mens Pernille fik æren af at være guiden som skulle følge dem til lufthavnen.

Da mors og fars fly havde sat dem af hjemme i Aalborg lufthavn steg Pernilles veninde Carina ombord og da flyet igen landede i Milas stod Pernille klar til at tage imod hende.

Ugen med Carinas besøg gik også hurtig – hun var med ude og møde dem alle sammen, Arci og Ergin på Salt’n’Pepa, Ismail på Bar X og Faruk og alle de andre på Beach Club – og ikke mindst Nimo og de andre på Faros.

Ugen stod på pubcrawl med Pernille og jeg som guider, spisning på Faros, byturer og en tur hos frisøren hvor jeg havde fået den idé at skulle have sat hår på så jeg igen kunne blive langhåret. Pernille havde nogle ekstra fridage den uge og nød dem i fulde drag sammen med Carina som alt for hurtigt tog hjem igen.

Men ja, life goes on – også vores. I løbet af den næste tid fik Pernille og jeg inviteret os selv på frikadeller og brun sovs hjemme hos Katrine og lille Sofia, vi fik os en total hjerneblødning mht. Barstreet som pludselig skulle udfordres… Det holdte dog kun 3 dage og så var vi tilbage på vores pind på Beach Club. Kasper som er totalt fan af alt der har med fodbold at gøre, fik endelig en aften overtalt os til at vi skulle med ned og se noget fodbold – jeg kan desværre ikke fortælle hvem der spillede, for det interesserede os ikke det mindste – til gengæld fik vi drukket os nogle øl og før kampen var slut smuttede vi derfra – synd for Kasper, men alle som kender Pernille og jeg ved, at fodbold og os bare ikke hænger sammen!

9. september kom, og Kim og Nadia kom herned – så ud og spise og hygge med dem og så havde Kim været så elskværdig at købe det nye Woman blad med til mig.

Nå… En aften da Pernille og jeg var for dovne til at gå ud og handle eller gå ud at spise havde vi et problem, for køleskabet var gabende tomt og vores maver skreg efter mad… Vi blev enige om at hvis vi bare havde et menukort og et tlf.nr. til et pizzaria eller sådan noget så var det da det vi skulle… jeg ledte i alle skuffer og skabe men kunne intet finde, indtil jeg kom i tanke om et menukort som jeg havde set var skubbet halvt ind under naboens dør – ud på svalegangen, hurtigt hen til døren og haps – vores aftensmad var redet. Pernille fik fornøjelsen af at ringe og bestille vores mad og efter en god gang blanding af tyrkisk og engelsk fik vi leveret pide (tyrkisk pizza) ved døren. Det var så fantastisk at det blev vores aftensmad i mange dage efter!

Endelig nåede vi til d. 27. september – en dato vi alle havde glædet os til hele sæsonen. Cathrine og Gökhans bryllup! Pernille og jeg var ved frisøren og få sat hår og havde fine kjoler på – vi var rigtig flotte – men ingen var nu alligevel lige så flot som Cathrine. Hendes kjole, hendes hår – ALT var bare perfekt ved hende! Det var en super god aften med en masse underlige tyrkiske traditioner og så selvfølgelig de danske traditioner med brudevals (hvor vi selv måtte nynne melodien), ris og strømpen som blev klippet…. Nogle meget MEGET underlige traditioner ifølge tyrkerne som så til med løftede øjenbryn.

Dagen efter brylluppet gik vi en tur over til Arci og Ergin efter arbejde. Ergins mor var på besøg – en meget sjov dame som rigtig gerne ville snakke, så Pernille og jeg forsøgte os på bedste vis med den smule tyrkisk vi kan – for engelsk var mildt sagt ikke hendes stærke side. Da vi ville gå hjem havde hans mor disket op med alle mulige slags oste, osteruller, brød, osv. og vi fik ikke lov til at gå før vi havde spist. Mens vi spiste aftalte vi, at vi dagen efter skulle komme til BBQ hjemme hos dem, så da vi dagen efter fik fri fra arbejde gik vi endnu engang over til Arci og Ergin. Mens Pernille hjalp Ergins mor i køkkenet fik jeg mig en lur på sofaen. Ergin havde fået tjansen med at få gang i grillen, hvilket ikke gik specielt godt, så Arci fandt føntørren frem og så kom der ellers gang i grillen. Da maden var færdig tog vi godt for os af retterne og da Pernille og jeg ikke kunne spise mere syntes Ergins mor bestemt ikke vi havde spist nok, så hun blev ved med at skubbe mad over til os og sagde en masse på tyrkisk som vi ikke forstod alt imens hun ventede på at vi spiste mere – så det måtte vi jo gøre J

Oktober måned nærmer sig…. Det er en måned som både byder på fødselsdag og bryllup, men samtidig en måned som også kommer til at vise sine tegn på, at endnu en sæson snart er slut og at vi endnu engang med sørgmodige hjerter skal sige farvel til vores venner hernede og den by vi er faldet så hårdt for…

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.